Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2007
Bagved ligger Afrika
Evalueringen af HCA 2005 viser både, hvorfor
meget gik galt, og hvor væsentlig den samlede begivenhed
faktisk var. Inspirerende forskning.
CulturCritic:
HCA 2005 var en succes. Det er måske ikke den fornemmelse,
alle havde af den årelange fejring af eventyrdigteren. Men
det er konklusionen i evalueringsbogen, Nu skulle vi høre!,
redigeret og skrevet af en række forskere med tilknytning
til Syddansk Universitet.
"Året gav et betydeligt udbytte, nationalt og internationalt, i form af kunst, kultur, undervisning og værker, heraf meget af blivende værdi, og var derfor overordnet en succes."
Denne overordnede konklusion fremstår aldeles klar. Og selv om mange mislykkede
enkeltbegivenheder og massiv negativ medieomtale har prentet
sig godt i erindringen, er denne konklusion værd at huske,
når forskerne gennemgår de mange elementer og perspektiver
i H.C. Andersen-fejringen.
Åbningsshowet, som for eftertiden primært huskes for 8 minutter
med Tina Turner, mislykkedes. Teit Ritzaus udstilling var
en "skandale", som burde være stoppet i tide. Bestyrelses-
og ledelsesravagen, efter at projektets dårlige økonomi var
konstateret, var ødelæggende for styring og image.
Kig ind ad et nøglehul
Dette er ikke uvæsentlige kritikpunkter. Men for vores fælles erindring om året bør fastholdes et højt profileret program med væsentlige bidrag til videretolkning af digterens værker, med nutidige kunstneres fælles fordybelse i historiers fortsatte aktualitet, med væsentlige internationale bidrag og med markante danske fingeraftryk ude i verden.
Monna Dithmers gennemgang af scenekunstens år viser eksempelvis,
hvad der kan komme ud af denne slags megaevents, nemlig et
"kig ind ad nøglehul, og bagved ligger Afrika". For scenekunsten
lyder konklusionerne:
"En lang række markante internationale instruktører
har med deres bud på ikke bare Andersens værk, men på
teatrets muligheder i dag, stimuleret behovet for kunstnerisk
udveksling hen over grænserne.
Andersens værker har appelleret til, at teatret i højere grad åbner for det visuelle, fysiske og sansekonkrete udtryk. Det er sket i form af en potensering af teatrets egne midler til at skabe magi og kunstnerisk synergi og i form af lån fra andre kunstarter som dans og film.
Andersens værk og liv har for første gang fået et omfattende og mangfoldigt liv på scenen og det i form af en række fabulerende, billedstærke bud på Andersens værk og liv, der især har sat spot på de dunkle sider."
Ikke ringe gået af en udskældt begivenhed. Billedkunsten giver tilsvarende stærkt
positiv evaluering, med en undtagelse, den mislykkede Teit
Ritzau-udstilling. Eksempelvis benævnes AROS-udstillingen
Fairy Tales Forever som den "lykkeligste kulturøkonomiske
investering".
På litteraturfeltet er vurderingen langt mere blandet. Litteraturen er tilsyneladende kommet i klemme mellem den samlede events kommercielle strategi og litteraturens forskningspræg. Lidt pudsigt, at netop litteraturen bærer præg af at være blevet behandlet som et stedbarn, uden klar retning, uden ledelse, vidensfattigt og uambitiøst.
Lukket og slukket
Evalueringen siger det ikke direkte, men gennem læsningen får man et indtryk af,
at fonden bag HCA 2005 følte, at arbejdet var færdigt, når
rækken af begivenheder var afsluttet. En række elementer i
HCA 2005 blev aldrig helt færdige, og der er ikke nogen til
at følge op på disse ressourcer. Det gælder eksempelvis net-elementerne
fra HCA 2005.
Det er decideret pinligt, at fondens hjemmeside
fremstår som død og lukket 6. december 2005. End ikke evalueringen
linker man til! Det gør helt ondt, når man i evalueringen
af undervisningsmateriale kan læse, at det er "en guldgrube
for undervisning i H.C. Andersens forfatterskab", som man
bare ikke kan finde. Jo, hvis man ved, at materialet er havnet
på Syddansk Universitets hjemmeside, under Humaniora, under
Institut for Filosofi, Pædagogik og Religion, under forskning,
under forskningsprojekter finder man H.C.
Andersen på Tværs (link gældende primo marts 2007!). Det
er der bare ikke nogen gymnasielærere, der ved.
Det samme gælder en omfattende undervisningspakke oversat til 24-25 sprog. Man brugte 1,5 mio. kr. bare på oversættelserne, men blev aldrig helt færdig og endte åbenbart i uafklarede ansvars- og rettighedsdiskussioner. Netop indenfor undervisningsområdet er der andre, tilsvarende pinlige uafsluttede elementer. Fonden har åbenbart ikke taget undervisningsdelen af HCA 2005 alvorligt nok.
Hvorfor er der ikke nogen af de fonde og myndigheder, der
medvirkede til fejringen, som lige putter de håndører i en
videreførelse af de endnu brugbare elementer til nettet? Hvorfor
sikrede fonden ikke, at hele molevitten blev arkiveret som
en særlig udstilling på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside?
Vidensregnskabet
I videre kulturpolitiske sammenhænge er Lars Qvortrups bidrag, om kunst kan betale
sig (læs cronikken: Jeg er kun skindød,
eller: Kan kunst betale sig), et væsentligt bidrag. Der
er tale om et omfattende pionerarbejde i et forsøg på at opstille
helt konkrete parametre til måling af den viden, en forestilling
bringer med sig (Hotel Pro Formas Jeg er kun skindød).
I forhold til hvor hyppigt det i kulturpolitiske debatter bliver sagt, at man ikke kan måle kunst på tilskuer eller salgstal, er det påfaldende, at der ikke er gjort mere for at afprøve andre måleredskaber.
Evalueringsbogen giver en række anbefalinger til andre, der vil give sig i kast med sammenlignelige arrangementer. Anbefalingerne handler i høj grad om omtanke (i sammensætning af bestyrelse, i tidlig afklaring af mål og strategi, i kommunikationsstrategi og i samspil med fagligt kompetente rådgivere, både kunstneriske og videnskabelige).
Disse anbefalinger er selvfølgelig værd at forholde sig til.
Nok især, at konflikten, mellem om fejringen var en oplevelse
eller formidling af kulturarven, ikke blev tilstrækkeligt
afklaret. Var H.C. Andersen målet eller midlet for fejringen?
Men selv ikke denne bagklogskab kunne have skabt sikkerhed
mod økonomiske problemer og dermed vanskelig damage control.
Mere overordnet kunne man dog spørge, om det overhovedet ville
være muligt at skabe alle de nødvendige afklaringer, når et
arrangement af denne art i Danmark nødvendigvis skal etableres
gennem et patchwork af økonomiske bidragsydere, som hver især
må have sine hensigter og dermed prioriteringer.
Forestillingen om den perfekte kulturbegivenhed er en smuk drøm. Det er vanskeligt at skrive en drejebog, som ikke udfordres af de levende mennesker, som lader sig involvere.
Nu skulle vi høre!
Sammenfatning og analyser af H.C. Andersen 2005
Redaktion Johs. Nørregaard Frandsen
Syddansk Universitetsforlag
